Webinar om Persistente IDentifikatorer (PID)

Udskriv siden

Hvordan anvendes PID i Danmark: DanPid, CrossRef-DOI og DataCite-DOI. Få en indføring i koncepterne og præsentation af danske cases inden for katalogisering og publicering af artikler og forskningsdata samt kulturarv på dette webinar.

Dato: 19. marts
Tid: 14:00
Varighed: 1 time
Sprog: Dansk
Målgruppe: Informationsspecialiser, bibliotekarer og forretningsudviklere
Afholdes af: Infopid.dk – Et DEFF støttet projekt

Eventbrite - Webinar om Persistente IDentifikatorer (PID)

Formålet med PID er at give digitale objekter et unik og permanent ID, hvorved det bliver muligt at referere entydigt til objektet over lang tid. Et digitalt objekt er fx et dokument, et billede, en lydfil, en film, et website eller et datasæt. Det viser sig i praksis, at URL’er til digitale objekter ofte ændres eller nedlægges, hvorved referencen dør. På webinaret præsenteres forskellige PID-koncepter og tre danske use cases:

  • Mediestream, som giver streamet adgang til flere hundrede tusind timers udsendelser fra Statsbibliotekets samling af dansk radio, tv og biografreklamer.
  • DAB-arkivet (Det Administrative Biblioteks Netarkiv), som er dokumenter fra statslige websites, som man ønsker at give permanent adgang til for alle.
  • Dansk Data Arkiv (DDA), som stiller Danmarks største beholdning af primært spørgeskemabaserede forskningsdata til rådighed for forskere og studerende.

 

Oplægsholdere:
Birte Christensen-Dalsgaard
Vicedirektør på Det Kongelige Bibliotek
Susanne Weimann og Jakob Moesgaard
Hhv. Det Administrative Bibliotek og Det Kongelige Bibliotek
Søren Ærendahl Mikkelsen
Statsbiblioteket
Jannik Vestergaard Jensen
Dansk Data Arkiv